曾经中国
|
曾经中国 |
|
|
     
|
Indholdsfortegnelse Indledning : I foråret pegede alt på at vores udstationering blev en realitet, og vi havde endda planlagt et besøg i Kina for at se nærmere på det hele og for at finde et hus og en skole til Casper, men pludselig kom sygdommen SARS, og så blev hele vores familie og omgangskreds først rigtig nervøse for os.... Vi ankommer : Da Liu lavede mad til os første gang, måtte hun først ud og købe nogle kinesiske madvarer og så en riskoger. Hun gjorde det helt klart, at hun ikke kunne lave mad uden en riskoger. Jeg viste hende ellers en gryde og en pose ris, men nej, den kunne man bestemt ikke koge ris i, så hun fik penge og tog en taxi på indkøb. Vi fik et meget lækkert måltid... Hverdagen begynder : De kinesiske børn rendte rundt med enden bar i bukser med revner i, og skulle de, ja, så skulle de altså, og de sad og gjorde både det ene og det andet rundt omkring. Sømmen på deres bukser var slet ikke syet fra foran til bagpå, og med den fine revne var det lettere at få klaret tingene.... Vi besøger vores fadderskabsbarn i Yantai : Der var også helt konsekvent flere skrifttegn på kortene end på skiltene, når vi skulle sammenligne bynavne. Og det var noget at en prøvelse at skulle finde en by, hvor navnet var en mand i en kasse, og en anden mand der prøvede at komme ind i kassen og så en ekstra æske med åbent låg bagefter... Vi faldt alle til i Beijing : Derefter begyndte det faktisk at gå bedre og bedre med Casper, og da Jan kom hjem, faldt der mere ro over ham. Han stod nu pænt op om morgenen, tog tøj på, spiste morgenmad og gik med hen i skolen. Han ville dog stadig ikke have, at jeg gik fra ham, og de måtte lige pille ham af min jakke, så jeg kunne komme ud ad døren, men to minutter efter at jeg var gået, var der ingen problemer med ham... Juleferie på tropeøen Hainan : Der var hytter for både de unge ugifte kvinder, familierne, og deres konge. Rundt omkring sad kvinder og mænd og lavede mad og forskelligt håndværk. Vi smagte den lokale risvin, som var meget stærk, og børnene havde mest travlt med at prøve at fange hønsene. Casper og jeg var oppe i et tårn med oksekranier og slå på den store gonggong for at holde de onde ånder væk... Nytårsaften to gange på få uger : Inden det kinesiske nytår var det meget vigtigt, at alt var forberedt. Husene skulle gøres ekstra grundigt rent og renoveres, hvis det var tiltrængt, og man skulle klippes og have nyt tøj inden nytår. Husene blev dekorerede med en slags røde bannere med lykkebringende tekster og røde papirlamper og en slags rør, der larmede i vinden og skulle skræmme onde ånder væk, og mange brændte røgelse på denne årstid.... Isfestival i Harbin : Ude på isen var der et sted, der var skrabet fri for sne, og der var alle mulige former for lege. Små skamler med meder under, så man kunne sidde og skøjte med jernstænger til at stage sig frem med. Man kunne køre med hundeslæde på isen, køre i hestevogn og leje snescootere. Nogle legede med en slags snurretoppe, som de slog til med en pisk, som faktisk bare var en bambuspind med snor.... Gæster fra Danmark : . Inde i huset var der to rum. Det første var køkkenet med et stativ med to kogeplader, en slags ildsted og en stor olietønde. Cyklen var parkeret i hjørnet af køkkenet. I det andet rum var der en stor, muret briks med en tynd madras og nogle tæpper på, en reol og et lille sorthvid fjernsyn. Midt på gulvet stod en lille brændeovn med en kedel ovenpå. Oppe på briksen sad en lille dreng på omkring tre år... Terrakottakrigerne i Xian : Det var i Qin-kejserens grav, alle krigerne befandt sig. Qin-kejseren var den første kejser over et forenet Kina i år 221 f. kr. I 1974 skulle en lokal bonde grave en brønd og opdagede ved et tilfælde graven, da han gravede et krigerhoved støbt i ler op... En varm sommer : Der var en lov, som sagde, at alle de statsansatte skulle have varmefri, hvis det var over grader, hvad det ofte var om sommeren. Men det var naturligvis også et offentligt anliggende at måle temperaturen. Derfor blev det officielt aldrig over 39 grader varmt på en arbejdsdag.... De smukke bjerge i Yanshuo : Skarverne dykkede ned og spiste fiskene, men måtte pænt hoste dem op i fiskerens kurv bagefter. Det så ud som om, fuglene godt vidste, at de selv måtte beholde de små fisk, men de kiggede pænt op på fiskeren, når de havde fanget en større fisk, som for at spørge ham, om han skulle have den. Så spyttede de fisken ud og var klar til at dykke ned i vandet efter nye fisk igen... Kontrasternes land : Lokalerne var bittesmå og isnende kolde. Børnene sad på rækker med overtøjet på for at holde varmen. Alle sad med hænderne bag ryggen hele tiden, kun undtaget de gange hvor de skulle skrive tegn på deres lille blok. Der var intet i lokalerne bortset fra borde, bænke og en tavle, og så havde hvert barn én lille blok og én blyant.... Vi bor hos hakkafolket i Fujianprovinsen : Grunden til at vi skulle ind i bjergene var, at vi skulle besøge og bo hos hakkafolket. Hakka betød gæster, og dette folk var for mange hundrede år siden flygtet fra Nordkina til Fujian-, Guangdong- og Guangxiprovinserne, fordi de blev jagtet af mongolerne. De troede, at de kun skulle bo der i kort tid, og derfor kaldte de sig for gæster. Dette navn havde de beholdt, selv om det nu var 700 år siden, de byggede det første af deres typiske cirkelhuse i Fujianprovinsen.... Arbejde i Beijing : Sabrina havde allerede arrangeret et lille kontor til os i en helt nybygget kontorbygning, Grand Orient, i det centrale Beijing. Hun havde også fundet et navn og et logo til firmaet, men derudover skulle vi bygge alt op sammen. Det var fantastisk spændende, og jeg nød at have anderledes udfordringer i hverdagen igen.... Dansk gallabal i Beijing : Jeg havde været ret nervøs for auktionen, for jeg ville selvfølgelig gerne have, at der blev indsamlet flere penge end året før, men det var heldigvis en unødig bekymring. Vi fik indsamlet 220.000 RMB. Pengene gik det år til en organisation ved navn Golden Key, som oprettede skoler for blinde og svagtseende børn i Kina... Tiden stod nærmest stille i Pingyao : Det var som om verden havde stået stille i hundrede år. Der stod et par køer bundet til et træ, der var små indhegninger med får og folk, som vaskede tøj i baljer på gårdspladserne ved vandpumpen. Vi kunne kigge lige ned til en lille dreng, der sad på toilettet bag et par mure, uden tag, og toilettet var bare et hul, der var gravet i jorden. Mest af alt var byen meget snavset, og alt var gråt i gråt, for det havde ikke regnet i lang tid, så hele byen var dækket af fint kulstøv ...Skoleuniformer og en ny hverdag : Casper skulle nu til at gå i skoleuniform hver dag, så han fik udleveret to mørkeblå lærredsshorts og to mørkerøde polo t-shirts med skolens våbenskjold, og så fik han en mørkeblå bøllehat. Han havde pligt til at have sorte sko og mørkeblå strømper på altid. Til sport skulle han have et specielt sæt med shorts og t-shirt i røde og blå farver.... Bilferie til Indre Mongoliet : Vi red i knap en time ud over græsstepper og bakker, for at komme frem til en mongolsk familie og få mongolsk mælkete og noget lokalt slik Og efter en god pause og en lille gåtur til en flod, red vi turen tilbage igen. Turen foregik i både skridt, trav og galop, og Casper blev ved med at jage med sin stakkels hest, for han syntes det var rigtig sjovt, når det gik hurtigt, og han faldt ikke af en eneste gang. Caspers Ya-Hoooooo kunne høres langt væk, til stor morskab for mongolerne.... Vi skal flytte til USA : -God morgen skat, vil du med til Seattle til marts? Det var noget, som fik mig til at vågne meget hurtigt op, og det var ikke engang for sjov. Jan havde fået at vide sent torsdag aften, at der muligvis var et job til ham i Seattle, og at han skulle overveje, om han ville søge jobbet inden fredag... Ny skole i Guizhou : Vi var inde at se den bygning, som skulle rives ned. Den var allerede erklæret farlig med nedstyrtningsrisiko, og den var også uhyggelig. De fleste vinduer manglede, der var mug på væggene, det var tydeligt at se, hvor det regnede gennem taget, og dørene kunne ikke lukkes. Trods nedstyrtningsrisikoen var bygningen dog stadig i brug, for ellers kunne alle deres 2. og 3. klasser ikke komme i skole, og det skulle de jo.... Et hårdt farvel : Det var ikke let at forlade Kina efter så mange gode oplevelser og så mange nye venner. Det kom meget bag på os, at det skulle blive så meget sværere at forlade Kina end det nogensinde var at forlade Danmark. Men det skyldtes nok, at vi aldrig havde og aldrig vil tage afsked med Danmark, vi var bare lidt væk i en periode, hvorimod det liv vi havde i Kina, aldrig vil vende tilbage igen. Men det nye eventyr ventede forude og minderne om en fantastisk tid i Kina vil altid være i vores hjerter....
This site was last updated 10/04/08 |
|